MÅNEPORTEN

 Et stykke for små børn

 af

 Kaj Nissen

STEDET:
En port

PERSONERNE:
Første
Anden

 MÅNEPORTEN

(Bagerst i rummet en port med front direkte mod publikum. Det er en ret stor port. Den må godt have lov til at stå og virke lidt med sin gode, solide tyngde)

(To personer ind, FØRSTE og ANDEN. De går direkte hen til porten, det er der de skal hen. De står længe og ser på porten)

FØRSTE: (betænkelig) Er det der vi skal ind?

ANDEN: (mere ovenpå) Det er her vi skal ind.

FØRSTE: Kan man ikke gå udenom?

ANDEN: Nej, man skal ind gennem porten.

FØRSTE: Jeg vil hellere gå udenom!

ANDEN: Det kan man ikke.

(Første kigger nærmere på porten og dens omgivelser, men holder sig på god og betryggende afstand fra porten selv)

FØRSTE: Hvorfor kan man ikke gå udenom?

ANDEN: Så kan man ikke komme videre.

FØRSTE: Hvorfor kan man ikke det?

ANDEN: Man skal først igennem. - Er du bange?

(Første er bange, men vil ikke indrømme det. Anden går hen og stiller sig op foran porten)

ANDEN: (synger)

Luk op, luk op, luk op, port,
luk op til noget nyt,
luk op for noget stort, port,
for månen i en pyt.

(der sker ikke noget. Anden smiler til Første)

ANDEN: Syng med!

(Første er ikke meget for det, men føler sig presset til det)

FØRSTE og ANDEN: (synger)

Luk op, luk op, luk op, port,
luk op til noget nyt,
luk op for noget stort, port,
for månen i en pyt.

(der sker ikke noget)

FØRSTE: Er månen derinde?

ANDEN: Det er den.

FØRSTE: I en pyt?

ANDEN: Sådan er det.

FØRSTE: Er du sikker?

ANDEN: Månen er derinde.

FØRSTE: Er det så måneporten?

ANDEN: Det står på den.

(Anden peger med en mægtig bevægelse ud over hele porten)

ANDEN: Der! Det står på den lige der!

FØRSTE: Der står ikke noget der.

ANDEN: Jo, man kan se det.

FØRSTE: Der står ikke noget.

ANDEN: Jo, lige der!

(peger et tilfældigt sted på porten. Der er ikke noget at se)

ANDEN: Der skal stå hvad det er for en port. Der skal være et tegn.

FØRSTE: Jeg vil hellere vende om og gå tilbage.

ANDEN: Ellers er det snyd.

FØRSTE: Hvorfor lige månen?

ANDEN: Hvis det er måneporten.

FØRSTE: Kan det ikke være noget andet?

ANDEN: Eller stormen.

FØRSTE: Stormen?

ANDEN: Hvis det er stormporten. Eller foråret.

FØRSTE: Foråret?

ANDEN: Hvis det er - - eller måske sommerfugleporten.

FØRSTE: (meget nervøs) Men hvad nu hvis det er gravkoporten! Kan det så være en - - tror du så der er en gravko derinde?

(Anden ved ikke hvad man skal tro på)

FØRSTE: Sådan en rigtig gravko?

ANDEN: En gravko?

(de trækker sig begge på afstand af porten igen)

FØRSTE: Tror du så den graver?

ANDEN: Ikke om søndagen.

FØRSTE: Er det søndag i dag?

ANDEN: Om søndagen holder den fri.

FØRSTE: Den står helt stille? Den graver ikke?

(det aner Anden ikke noget om. Men nu skal der handles. Anden går hen til porten. Lægger øret til og ser om mod Første)

ANDEN: Man kan høre hvis den graver.

(de lytter begge to. Der er ikke en lyd)

FØRSTE: Så hellere månen.

ANDEN: Vær nu stille. Nu gør jeg noget.

(Anden tager mod til sig og banker på porten)

FØRSTE: (rykker tilbage) Hvorfor gjorde du det! Hvorfor bankede du på!

ANDEN: Så kan man bedre høre hvad der er derinde.

(Anden banker på igen. Denne gang kommer der et klart og tydeligt ekko inde fra rummet bag porten. De rykker begge to væk)

FØRSTE: Jeg kunne høre noget.

ANDEN: Det var bare mig der bankede.

FØRSTE: Jeg hørte noget derinde.

ANDEN: Nu banker jeg igen.

(Anden går mod porten med knyttet næve og vil banke på igen)

FØRSTE: Vent!

ANDEN: Hvad?

FØRSTE: Stop!

ANDEN: Hvorfor?

FØRSTE: Ikke endnu!

(men Anden banker alligevel på. Svaret er denne gang en lyd der efterhånden bliver til musik. De trækker sig begge meget langt tilbage)

FØRSTE: Jeg sagde jo du skulle vente!

(de stiller sig hen og lytter til musikken. De kan meget godt lide den)

ANDEN: Musikporten?

FØRSTE: Slet ikke værst.

ANDEN: Hvordan ved du det?

FØRSTE: Gravkoporten er værre!

(musikken spiller. Anden giver sig til at synge)

ANDEN: (synger)

Luk op, luk op, luk op, port,
luk op til noget nyt,
luk op for noget stort, port,
lyt op, lyt ned, lyt pyt.

(Første giver sig til at danse af lettelse, kan slet ikke lade være. Anden holder op med at synge. Musikken spiller videre)

ANDEN: Stop!

FØRSTE: Hvad?

ANDEN: Vent!

FØRSTE: Hvorfor?

ANDEN: Ikke endnu!

(musikken holder brat op)

ANDEN: Det er for tidligt, det er for tidligt!

(men Første danser videre, og ender med at falde om foran porten. Ligger på ryggen, med hovedet ind mod porten. Porten går op. Der er intet at se derinde, alt er mørkt eller sløret, og Anden sætter i en skraldlatter, men det lyder vældig nervøst)

ANDEN: Hahahahaha!

(Første kigger bagover op mod portåbningen)

FØRSTE: Den står på hovedet!

ANDEN: Måske skulle vi hellere gå udenom!

FØRSTE: Det kan man slet ikke.

ANDEN: Jeg vil udenom!

FØRSTE: Vi skal igennem her.

ANDEN: Står den rigtig på hovedet?

FØRSTE: Først skal man ind, så skal man ud.

(Første vender sig om på maven og kigger igen)

FØRSTE: Den står ikke på hovedet. Den står på benene.

ANDEN: Så kan vi måske godt gå udenom.

FØRSTE: Er du bange?

(Anden er bange, men vil ikke indrømme det. Første rejser sig og stiller sig op foran porten)

FØRSTE: (synger)

Ringelingeling, bingelingeling,
i bidevind, trods regn og slud,
ringelingeling, dingelingeling,
først går vi ind, så går vi ud.

(der sker ikke noget. Første smiler til Anden)

FØRSTE: Syng med!

(Anden er ikke meget for det, men føler sig presset)

FØRSTE og ANDEN: (synger)

Ringelingeling, bingelingeling,
i bidevind, trods regn og slud,
ringelingeling, dingelingeling,
først går vi ind, så går vi ud.

(der sker stadig ikke noget)

ANDEN: (nervøs) Kan du se månen derinde?

FØRSTE: Månen?

ANDEN: Det er måneporten.

FØRSTE: Jaja.

ANDEN: Er det ikke?

FØRSTE: Jojo.

ANDEN: Er der noget derinde?

FØRSTE: Eller gravkoporten, hvis der er en gravko.

ANDEN: Det tror jeg ikke!

FØRSTE: Vær nu stille.

ANDEN: Hvad så mon?

FØRSTE: Ti stille.

(Første går helt hen i portåbningen og vender al sin opmærksomhed mod rummet derinde)

ANDEN: Kan du høre noget?

FØRSTE: Nej.

ANDEN: Kan du se noget?

FØRSTE: Nej.

ANDEN: Det er den helt forkerte port!

FØRSTE: Det er den rigtige port.

ANDEN: Hvem siger det?

FØRSTE: Det er måneporten.

ANDEN: Hvordan kan du vide det?

FØRSTE: Det er der ingen der kan vide.

ANDEN: Kan vi ikke vente til en anden dag?

(Første svarer ikke. Træder i stedet et skridt indenfor. Men vender straks om og kommer ud igen. Stiller sig foran porten)

FØRSTE: Vi råber.

ANDEN: Ikke for højt!

FØRSTE: Kom nu, så råber vi.

(Første giver sig til at råbe, men ikke for højt. Anden tøver endnu lidt, men giver sig så til at råbe med. De råber en rum tid uden at det efterlader andet end en rungende tavshed inde bag porten. De stopper op, står begge og lytter)

FØRSTE: Vi hvisker.

ANDEN: Ikke for højt!

FØRSTE: Kom nu, så hvisker vi.

(de giver sig til at hviske ind gennem porten. De står i lang tid sådan og sender små hvislelyde derind. Stopper begge brat op, og Første hvisker meget højt)

FØRSTE: Jeg hørte noget!

ANDEN: Hvad nu!

FØRSTE: Kom!

ANDEN: Ikke nu!

FØRSTE: Jeg hørte noget!

(Første trækker Anden med sig ind gennem porten. Anden stritter imod, men Første står på sit. Idet de træder indenfor høres meget svagt en rumlen fra en motor. Denne lyd står og vibrerer omkring dem mens de forsigtigt bevæger sig fremad)

ANDEN: Jeg kan ikke se noget.

FØRSTE: Jeg kan høre den.

ANDEN: Jeg kan ikke.

(Anden vil vende om, men Første holder fast. De står begge helt stille)

ANDEN: Måske er det bare lyden af en sommerfugls vinger.

FØRSTE: Måske ser vi den lige om lidt.

ANDEN: Du sagde det var søndag.

FØRSTE: Nej, det gjorde du.

ANDEN: Du sagde den holdt fri.

FØRSTE: Det var ikke mig. Det var dig.

ANDEN: Jeg tror en sommerfugls vinger lyder højere end -

(lyden blir en anelse højere, der er stadig ikke noget at se)

ANDEN: Jeg synger lige lidt!

(Første slipper Anden og træder selv længere frem)

ANDEN: (synger)

Åh, åh, åh, åh,
lad en port stå
åben mens vi
nu går ind i
mørke lange
sorte gange
åh, så let på listetå.

(Første er imens trådt endnu længere frem. Anden appellerer)

ANDEN: Synger du ikke med?

(Første stopper op og venter til Anden er kommet frem)

FØRSTE OG ANDEN: (synger)

Åh, åh, åh, åh,
lad en port stå
åben mens vi
nu går ind i
mørke lange -

(Anden afbryder sangen og vil ikke gå længere frem)

ANDEN: Jeg er bange!

(motorlyden er der stadig, den blir nu lidt højere)

FØRSTE: Kan du høre! Hører du den!

ANDEN: Det er ikke månen! Det er en gravko! Det er ikke -

FØRSTE: Jeg kan godt høre at det er en gravko.

ANDEN: Men det skulle det ikke være!

FØRSTE: Så er månen en gravko.

ANDEN: Nej, den er ikke!

FØRSTE: Det er måske gravkoporten så.

ANDEN: Vi er gået forkert! Vi er gået ret forkert!

FØRSTE: Og så skal man først gennem gravkoporten, og så kommer man til måneporten.

(en storm giver sig til at suse om ørerne på dem)

FØRSTE: (råber) Er det måske stormporten?

ANDEN: (råber) Nej, det er ikke!

(de er lige ved at ryge omkuld af al den blæst)

FØRSTE: Hvad er det så?

(stormen bliver afløst af et væld af blomster og fuglekvidder)

FØRSTE: Er det forårsporten?

ANDEN: (råber stadig) Hvordan kan det være det!

(en masse sommerfugle fylder nu også luften)

FØRSTE: Hvad med sommerfugleporten?

ANDEN: Det tror jeg bestemt ikke det er.

FØRSTE: Det kan man jo ikke være så sikker på.

ANDEN: Ikke når det er måneporten, så er det kun -

(en stor rund, blændende gul fuldmåne står nu op midt inde i portrummet. Hele rummet lyser op på grund af månen. De blir helt lavmælte, for det her er ikke bare en måne, det er drømmen om en måne)

ANDEN: Der er den.

FØRSTE: Det var den rigtige port.

ANDEN: Det er da ikke noget at være bange for.

(de står stille i nogle øjeblikke af lutter betagelse. Musik)

FØRSTE: (synger)

Månen hænger i en tråd
ned fra -

ANDEN: (synger)

Loftet hænger i en snor
ned fra -

FØRSTE: (synger)

Skyen hænger i et tov
ned fra -

ANDEN: (synger)

Himlen svinger i et reb
loftet nederst
skyen øverst -

BEGGE: (synger)

Månen dingler under himlen.

(de danser under månen)

FØRSTE: Den er fin.

ANDEN: Den er helt ny.

FØRSTE: Nej, den er fuld.

ANDEN: Det er helt rigtigt.

BEGGE: Så kan vi komme videre.

(de går ind under månens bue og kigger op på den og beundrer den meget, indtil de forsvinder et sted omme bag den. Musik)