WWW. KAJNISSEN. DK

Hvordan er det så at have sin egen hjemmeside på nettet? Det er måske lidt tidligt at give et endeligt svar, eftersom jeg først startede min side rigtigt op her i oktober 1998. Men jeg kan da på dette tidlige tidspunkt give en foreløbig orientering.

Først og fremmest er det et enormt arbejde - både at starte det op og holde det kørende. Man skal dagligt overvåge og ajourføre og sørge for at tjekke de uundgåelige korrekturfejl. Det der er rigtigt den ene dag, er uaktuelt og forvirrende den næste.

Derudover kommer et stort og strabadserende arbejde med at synliggøre sin synliggørelse - hvormed jeg mener at man skal sørge for at folk véd, man har en hjemmeside. Man er nødt til at have links til sin hjemmeside liggende alle mulige steder på nettet.

Jeg har måttet hente hjælp og vejledning udefra for at bygge en side som denne - det er begrænset hvor meget man selv kan bruge af tid og kræfter på at lære nye programmer og finde ud af teknikker og sætte sig ind i en masse nye termer. Der skal jo også være tid til at skrive det man gerne vil lægge ud.

Jeg har helt fra den første tanke haft en bestemt plan: Jeg vil i videst muligt omfang bevare min hjemmeside som tekst - og jeg vil lægge alle mine ældre tekster ud i fuldt omfang hvis jeg på nogen måde kan se mig ud af det. Samtidig vil jeg benytte siden til at markedsføre nye tekster.

Dermed kan jeg forhåbentlig skaffe mig en bedre adgang til mine kunder uden at skulle gennem smagsbedømmelsernes trange nåleøje og uden at være underkastet andet end nogle økonomiske begrænsninger (som i forhold til de nødvendige investeringer på nettet ikke er voldsomt store).

Er det ikke en risikabel sag at lægge sine tekster ud på nettet på den måde, har mange spurgt - og vil flere spørge. Svaret kan ikke være enklere: Jeg aner det ikke, ingen ved det. Men det er her det sner, og jeg vil godt være med til at bygge en snemand.

Jeg har selvfølgelig tænkt meget på sikkerhedsforanstaltninger, af enhver art, men da det netop drejer sig om åbenhed, er dette en svær afvejning. Indtil videre lader jeg uforsigtigt stå til. Så får vi se. Det er nok når alt kommer til alt den bedste måde at få nogle erfaringer med dette nye medie på.

Og der er formildende omstændigheder: Mange af mine tekster har været offentlige i mange år i form af produktioner eller i bogform. Allerede her har enhver slags misbrug kunnet forekomme og har måske gjort det, det ved jeg heller ikke.

På den anden side er risikoen måske ikke særligt stor, så længe hovedparten af teksterne er tænkt for teater - der er alligevel kun meget få forlag i dette land der vil trykke dem. Desuden er de fleste af mine værker som sagt blevet opført, og chancen for en reprise er som bekendt temmelig minimal. Dette er også en af de ting man som dramatiker har måttet lære sig.

Hvortil kommer at netop oplevelsen af en teatertekst er en helt anden på skrift - om det nu er på en skærm eller papir - end på scenen. Så alt i alt er siden måske mest til almen orientering.

Hvorfor gør jeg det? Som antydet er det et vindue ud til verden fra mit lille skriveværksted - det er ingen nytte til at skrive for skuffen, stykker vil gerne ud og vises frem.

Det er en platform, en videreudvikling af et andet udstillingsvindue jeg havde og i øvrigt stadig har: nemlig et lille forlag til promovering af mine egne tekster.

Det er selvfølgelig også morsomt med sådan en hjemmeside: Jævnligt (men det bør ikke være for tit) kan man gå ind og se, hvor mange der har været inde og besøge siden. Man skal trække noget fra, man har jo selv været inde og tjekke, og familie og venner har pligtskyldigst været indenom også.

Men så længe tallene stille og roligt bevæger sig opad, kan man kun være tilfreds - og der er til stadighed en vis spænding med hensyn til hvem der har været inde. Det er både lidt uhyggeligt og lidt morsomt. Man sender en ballon op med et budskab, og man aner ikke hvor den lander og hvem der læser budskabet.

Jeg har en norsk broder og kollega, Tor Åge Bringsværd, som har en tilsvarende hjemmeside. Han har nogle imponerende besøgstal, der ligger på mange tusinde. Tor Åge Bringsværd lægger, bortset fra artikler, ikke hele tekster ud på sin side, men det kan der være så mange grunde til.

Det gør jeg altså, nyt som gammelt, prøvet som uprøvet - og det blir måske her det skal afgøres, hvad min endelige erfaring med denne hjemmeside løber op i. Giver det noget? Kommer der kunder i butikken? Finder der et misbrug sted? Vil det være et nyt afsæt i forhold til at sælge dramatik ud af huset?

Alt sammen lutter tvivlsspørgsmål. Og alt i alt må man nok sige at der er flere spørgsmål end svar, langt større usikkerhed end vished, mere tynd is under fødderne end fast grund.

Men dramatikere har under alle omskiftelser sjældent fast grund under fødderne, og kan kun se lidt uforstående på alle de mange der brokker sig over at have for hårdt arbejde og få for lidt i løn. Efterlønnen kan de andre slås om, vi må gøre tingene på en anden måde - og måske kan sådan en hjemmeside med dens konstant skiftende tilbud være en af vejene frem.

Men det kan vi jo altid tales ved om en anden god gang, når der står flere erfaringer til vores rådighed.