ÆBLEFORLIGET

 Et stykke af

 Kaj Nissen

 PERSONERNE:

Vinka

Villy

 STEDET:

Et grønttorv

TIDEN:

En tidlig morgen i vore dage

ÆBLEFORLIGET

(Tidlig morgen på grønttorvet. Vinkas stadeplads, delvis fyldt op med kasser, der bugner af grønt og spraglede frugter. Vinka er en driftig dame, der godt tør satse stort)

(Bagfra køres en sækkevogn ind, læsset til det yderste. Der er så mange kasser på vognen at vi ikke kan se hvem der kører med den. Læsset blir sat ned. Der står det)

(VINKA kommer ind, ikke tomhændet - det er hun sjældent - dog kun med en enkelt kasse æbler, som hun placerer der, hvor hun har sit lille "køkken" med termo, kop og sukker. Hun har gigt, og de fleste af hendes bevægelser smerter, derfor tog hun ret forsigtigt på æblerne - dog uden at lade sig mærke med noget. Hun tager et æble op fra kassen, gransker det, taler til det)

VINKA: (til æblet) Hurtig og hårdfør, det er den uskrevne lov. Dette er ikke paradis, det er snarere en forsmag på helvede. - Hårdfør altså! Og ikke noget med at pive senere. Kan vi blive enige om det?

(hun snitter med stor behændighed æblet i to, så der fremstår et zigzag-formet mønster på hver halvdel. Æblet er til demonstrationsbrug. Hun gransker de to halvdele, taler til dem)

VINKA: (til de to æblehalvdele) Jeg redder mig, eller du redder dig. De svage bukker under - ikke nødvendigvis de bedste. God eller ond - det er ikke det, det kommer an på. Den der skyder først og så videre. Den der trækker hurtigst og så videre. (pause) Og så videre. (pause) Du har fanden gale mig bare at komme levende hjem igen, Vitus!

(hun lægger æblet og laver morgengymnastik. Dette foregår med "køkkenet" som udgangspunkt. Hun gør det af gammel vane, selv om hun næsten ikke kan længere. Det er kun minimaløvelser, og alligevel presser hun sig måske længere, end hun egentlig har godt af. Til slut vrider hun nakken næsten af led og masserer sine knæskaller, der er ømme af den megen ståen op samt almindelig morgenstivhed. Så retter hun sig langsomt ud)

VINKA: Ellers får du med din mor at bestille! (pause) Torsk, Vitus!

(efter alt dette har hun regulært fortjent sin kop kaffe, hun sænker sig ned på en kasse. Hun henter termokande og kop frem under en anden. Hælder op, kigger eftertænksomt frem for sig)

VINKA: (frem for sig) Så kan du godt gå hen efter avisen.

(der sker ingenting. Hun kigger igen i koppen, længe, drikker forsigtigt, så hun ikke brænder sig. Drikker igen)

VINKA: (stadig ret frem) Vi har set dig.

(en pause, så kommer VILLY frem bag sækkevognens mange kasser og går frem foran dem og kigger grundigt efter: Det er eddermame løgn at nogen kunne se ham. Går for en sikkerheds skyld igen om bag og gemmer sig. Kommer frem. Ser igen på det hele forfra. Ryster på hovedet. Går så af sted efter avisen. Vinka har overhovedet ikke taget sig af ham, hun har drukket kaffe)

VINKA: (filosoferer) Det kan godt være, det er mig der er dum. Men jeg forstår det ikke. Jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg ikke forstår det - måske er jeg bare dum, ja. (hun tvivler på det) Lidt dum skal man vel - - (hun tvivler) Det er i hvert fald ikke for klogt -

(Vinka synker længere og længere ned i sine besværlige tanker)

VINKA: Jeg ved bare, at de ligger på lur efter ham alle vegne, og at selv de bedste sikkerhedsforanstaltninger rækker som en skrædder i helvede, og bagefter vender han hjem - hvis han vender hjem - som et søvnløst vrag, der ser fjender i hver en krog.

(hun prøver at gøre sig fri af det hele ved at snitte et æble til. Allerede under håndteringen af dette andet æble er hendes fingre blevet mere stive og er ikke så gode til at gribe)

VINKA: Du var så lille og nem, Vitus. Altid opsat på at gøre din mor tilpas. Skreg ikke, blev hurtigt renlig, lavede dine lektier, lærte at holde dig fra de piger, din mor ikke - - bor der mon en soldat i enhver lille purk, rede til at tage over der hvor hans mor - - ramme hende i hjertet, det forstår han sig i det mindste på! Du kigger ikke i den avis, før jeg har læst den!

(det sidste siger hun med voldsomt eftertryk ud mod det sted, hvor Villy forsvandt. Vi ser ham ikke endnu, og hun må næsten hale ham ind med øjnene. Så dukker han frem og lægger avisen foran hende på kassen, nydelig og pænt foldet sammen)

VINKA: Vitus krøllede også altid avisen. Det må være noget der ligger i blodet. Det er i hvert fald ikke noget der kommer fra mig.

(Villy bukker og stiller sig op bag hende, næsten i retstilling - sådan rigtig tyendeagtigt - og afventer videre besked)

VINKA: (tager ikke avisen op endnu) Du skulle have husket på det vers, Vitus, som jeg altid sang over din vugge. (til Villy) Tag så det dumme grin af fjæset!

(Villy grinede ikke, så han foretager sig intet. Vinka sidder endnu lidt, siger så sagte frem for sig)

VINKA:

Der er sange der skal synges,
der er danse der skal danses,
der er piger der skal kysses,
dugvåd græs der må betrædes.

(forsigtigt tager hun avisen op mellem to fingre)

VINKA: (fremdeles sagte) Hvad mere har man brug for i en usikker verden? - Hvad mere, hvad? - Hvadbehager, Vitus?

(hun folder stadig ikke avisen ud. Ser på Villy der venter)

VINKA: Vi skal have mange flere æbler ind, mange, mange flere æbler, jeg har planer om et nyt stort salgsfremstød. (ryster avisen, så den åbner sig) Så vi skal have mange flere æbler ind - og pærer, for den sags skyld. (slår op i avisen) Du kan jo ikke læse en avis uden at krølle den til uigenkendelighed og hvis man overhovedet kan tale om en vigtig og afgørende avis - så er det denne her. Og bananer, bare til en begyndelse!

(Villy går ud for at gøre det, hun har bedt ham om. Hun taler videre til ham, uden at tage sig af at han det meste af tiden ikke er på scenen)

VINKA: Han tog først af sted i går, så jeg bilder mig ikke ind, at der kan stå noget om hans eventuelle død endnu. Men man kan aldrig vide, nyheder løber til tider hurtigere end man bryder sig om.

(hun presser øjnene hårdt i, spærrer dem helt op, og så først kigger hun i avisen, og taler imens. Villy bringer kasser ind med æbler, pærer og bananer, til en begyndelse. Han har iført sig en walkman og bevæger sig omkring i takt til musikken)

VILLY: (smånynner) Æbler, pærer og bananer. Æbler, pærer og bananer. Æbler -

VINKA: (hen over Villy) Jeg er ked af at jeg aldrig nåede hen på kasernen til det der introduktionsmøde. - Men arbejdet skal jo passes, og det, vi skulle introduceres til, var den mulighed, at vores drenge kunne blive dræbt dernede eller hårdt såret fordi der ligger snigskytter og miner overalt, og ingen af de der miner eller snigskytter, eller andre helvedesapparater, tager noget som helst hensyn til om vores drenge er der for at lave ballade, eller om de er taget derned for at skabe fredelige tilstande.

VILLY: (som et nummer, til musikken) De er der med det ene formål at bevare freden. Juhuhu. Ja, de er der - de er der - med det formål - at bevare freden - ja.

VINKA: (ser undrende på ham) Forstå det, hvem der kan, jeg kan i hvert fald ikke, for efter hvad jeg ved, vil de hellere slås videre og slå hinanden til plukfisk i al evighed. (pause) Jeg gik heller ikke hen for at vinke. Hvor tager man hen og vinker? (blir poetisk) Vinka vinker til sin velvoksne Vitus, sin viltre, venlige viking af en - - (blir prosaisk) En værre gang vælling, det er hvad det er!

(hun pakker avisen sammen: intet. Ser på Villy der slæber)

VILLY: (nynner stadig) Æbler, pærer og bananer. Æbler, pærer og bananer. Til en begyndelse. Æbler -

VINKA: I paradiset var der kun ét æble -

VILLY: (høretelefonerne af - og på) Hvad?

VINKA: I paradiset var der kun ét æble -

VILLY: (høretelefonerne af - og på) Hvad?

VINKA: (opgiver konfrontationen) I paradiset var der kun ét æble - man hører i hvert fald aldrig andet - hos os kan folk få dem i tusindvis! Og de er sgu lige så gode! I smagen, mener jeg. For jeg bilder mig ikke ind, at folk går hen og blir klogere af dem, eller mere kundskabsrige - - men de skæpper godt i kassen hos Vinka og Villy!

(Villy stopper op og tager høretelefonerne ned om halsen)

VILLY: Hos hvem?

(han forventer ikke svar, så han fortsætter ufortrødent, hvor han slap, med at slæbe ind og nu måske mest med at stable op)

VINKA: (svarer alligevel) Det er bare sådan et udtryk. " - hos Vinka og Villy". Det har en god klang, det oser af forretning og fremgang, det betyder at der ikke er nogen ende på, hvor vidt dette kan føre os. Og "Vitus" betyder "fører", det skulle han lige tage og tænke på, jeg mener, hvem der skal overtage imperiet til sin tid og -

VILLY: (ser stift på hende) Imperiet?

VINKA: Æbleimperiet, Villy, for fanden! Tænker du da aldrig fremad - den nødvendige investering i fremtid, alderdom, overlevelse.

VILLY: Æbleimperiet?

VINKA: Fatter du ikke noget som helst?

VILLY: (fortsætter arbejdet) Jeg hørte vist ikke ordentligt efter i skolen.

VINKA: Du hører stadig ikke ordentligt efter. Du hører aldrig -

(hun folder avisen ud igen, er kommet i tanker om noget, hun så - uden rigtig at bide mærke i det. Siderne smutter ud mellem de stive fingre. Hun bladrer febrilsk og tør næsten ikke, men finder så det hun søger)

VINKA: Tænkte jeg det ikke nok! Det ligner sgu noget, der er løgn!

(hun ser mod Villy, for at se om det ikke var muligt at få ham til at spørge, hvad det nok var hun tænkte. Men det sker ikke, for øvrigt er han netop på vej ud, igen med walkman for ørerne)

VINKA: (banker på avisen) Der ér slået mennesker ihjel dernede, ja, ikke nogen af deres egne, jo, det er der sikkert også, men det skriver de jo næsten ikke mere om - nordiske mennesker! Slået ihjel - nu igen! Ja, om det er svenskere eller danskere, det kan vel være lige meget - enhver kan vel sige sig selv, at når der er krig blir der slået mennesker ihjel - også nordiske! Hvis de altså ikke holder sig hjemme! Så er her også en opskrift, med auberginer - har vi auberginer nok? (Villy kommer netop ind med en kasse auberginer) Det er til en auberginegryde, det er meget tilpas at den lige er i avisen i dag! Auberginer med svinekød, svitset i karry, tre fed hvidløg - den står så og simrer en times tid - i piskefløde! Det er sgu lige så smagsløgene dirrer!

VILLY: Hvem har bestilt squash (udtal: skvas)?

VINKA: Bland dig ikke i mine dispositioner! Og lad være med at spørge om alt muligt, før du blir bedt om det! Er der squash (udtales korrekt), siger du? Det er ikke mig. Det må være en fejl.

VILLY: Hvem har så bestilt squash (udtal: skvas)?

VINKA: Jeg har ikke bestilt squash.

VILLY: Har du ikke bestilt squash (udtal: skvas)?

VINKA: (arrig nu) Jeg har ikke bestilt squash! Squa-a-ash, Villy! Hvor mange har vi fået, siger du? - Er du egentlig klar over, at han er taget lige ned til det helvede - fløjet derned som en fugl - hvor de slår hinanden ihjel for et galt ord, er du klar over det?

(Villy svarer ikke på nogen af delene, han er gået i gang med en intrikat og næsten kunstnerisk opstilling af nogle kasser)

VINKA: Hvor mange har vi fået, siger du!! (intet svar) Du har måske ikke tal på dem? Du kan måske slet ikke tælle dem, er der så mange? (intet svar) Er der så mange at du ikke - har du overhovedet forsøgt at tælle dem? (intet svar) Du kan ikke tælle -

VILLY: (optaget af kasserne) Jeg hørte ikke efter i skolen.

VINKA: Eller også vil du ikke indrømme, at du kan tælle, så du lettere kan tælle mig ud af den. Nej, du kan ikke! Du kan ikke! Værre endnu: Du vil ikke!

(hun gør en fortvivlet gestus, der skal betyde så meget som, at det altid er hende der skal regne det hele ud selv)

VINKA: Det der duer ikke, Villy! Det falder ned ved det første vindpust! Du har prøvet den opstilling før, du ved, det går galt før eller siden. Find på noget nyt! Glæd mig! Nej, det kan du ikke - jeg ved det. Jeg ved det! Kan du så sige noget, i det mindste? Nej? Du kan ikke! Du kan ikke! Værre: Du vil ikke!

(Villy hverken siger noget eller giver afkald på sin opstilling. Vinka går hen og puster på det: det står meget godt)

VINKA: (ryster på hovedet) Du kan lige så godt pille det ned frivilligt. Når du har pillet det ned, skal jeg fortælle dig, hvordan det så skal stå.

VILLY: Jeg synes det skal stå sådan.

VINKA: Jeg har brug for en helt anden opstilling i dag - det blir noget med at lange til, og det skal faneme kunne gå stærkt!

VILLY: Det tager sig bedst ud sådan.

(for at vise ham, at hun mener det, og til trods for at det kræver en ekstraordinær kraftanstrengelse af hende - og det gør ondt - hiver hun en af kasserne ud af opstillingen, en kasse med bananer. I det samme kommer hun til at kigge ned i kassen, skriger og smider kassen på jorden og klamrer sig op på sin siddekasse. Først her braser opstillingen sammen)

VINKA: (peger mod jorden) En fugleedderkop! - Hvis den stikker, dør jeg! Har du set så lange ben den har! Lodne, lange ben! Hvorfor er der ikke kontrol ved de kasser! Hvorfor er der ikke både dobbelt og tredobbelt tjek hele vejen op fra Honduras. Eller i det mindste her i landet! Vores trygge, lille land, fyldt med fugleedderkopper og alt muligt kryb! - Hjælp mig, Villy. (med en meget lille stemme) Hjælp mig. Undskyld. Det med opstillingen. Var jeg for grov? (og med lillebitte stemme) Så hjælp mig dog!

(Villy stiller en spand over uhyret, og så to kasser oven på spanden. Træder lidt tilbage og ser på sin nye opstilling og derefter op på Vinka - en anelse udfordrende måske. Hiver så høretelefonerne fra ørerne og ser ud som om sagen er klaret)

VINKA: Ikke andet, Villy? Ikke andet?

VILLY: Jamen, er det ikke bare flot?

VINKA: Hvad skal det gøre godt for?

VILLY: Vil du have flere kasser på?

VINKA: Det er ikke nok! Nu ligger den bare derinde og venter sin tid af! Ved først givne lejlighed kommer den farende ud og falder mig i ryggen! (græder næsten) Slå den ihjel, vil du ikke nok?

(Villy ved ikke rigtig. Men gør sig så parat til at slå ihjel. Han forsyner sig først og fremmest med en stor kost)

VINKA: Den slags var noget Vitus altid plejede at gøre for mig.

(Villy fjerner den øverste kasse)

VINKA: Han vidste, hvordan man bedst kunne håndtere edderkopper - de små skyllede han ud i håndvasken, og de store lodne -

(det gyser i hende. Villy fjerner den anden kasse)

VINKA: Pas på. Tænk på den som en mine, Villy. Pas godt på. Allerede da Vitus var helt lille, kunne han klare dem - - han var så -

(Villy står nu foran spanden, ser tøvende op på hende)

VILLY: Det er også en slags liv. Måske skulle man hellere spørge en eller anden - - torveinspektøren. En slags liv er det jo.

VINKA: (for at sparke ham fremad) Han er også din søn!

(Villy sparker resolut til spanden og hamrer kosten i jorden, hårdt og præcist. Blir stående med kosten der hvor den landede. Vinka bevæger sig møjsommeligt ned på jorden igen)

VINKA: Han var sådan en kær lille dreng. Så fuld af liv. De der små arme og ben, der kørte op og ned og frem og tilbage. Når han så på mig, var det som om han så lige igennem mig, og straks vidste, hvad jeg havde brug for. Mor, sagde han, nu skal jeg hjælpe dig. Og lystre, det gjorde han. Han kom altid når mor kaldte, han kunne også lige have prøvet på andet. Lystre ja, det gør han sgu. - Pokker stå i ham! Pokker stå i den knægt!

VILLY: Hvem siger, han er min søn?

(Vinka går lidt i stå, da hun hører Villy sige dette)

VILLY: (fremturer) Hvem siger overhovedet at han er min søn?

(Vinka blir stående fuldkommen stille et stykke tid)

VILLY: (uforfærdet) Jeg siger: Hvem siger i det hele taget at Vitus er min søn?

(Vinka ryster så lammelsen af sig og fortsætter)

VINKA: Vi kunne heller ikke have den spand stående der med to kasser ovenpå, det ville have set sjusket ud, og er der noget, ingen skal kunne sige om mig så er det at jeg sjusker! Jeg siger at han er din søn. Jeg ved nemlig hvad jeg taler om. Jeg var der selv - og var kun i seng med dig - ved den tid underet skete.

(Villy hiver kosten til sig og fejer med store sving det døde dyr ud. Helt ud)

VILLY: Det var en skorpion.

(han smider kosten efter den, prøver at få styr på kasserne)

VINKA: De skal stå som på et samlebånd - så de lynhurtigt kan bringes frem til mig. Jeg har tænkt mig at stå - der! (hun peger på et tilfældigt sted) Jeg skal have et eller andet højt at stå på!

VILLY: Jeg har aldrig været i seng med dig.

(Vinka tager sig ikke af ham, hun sætter sig hen for at drikke endnu en kop kaffe, de sidste oplevelser har taget voldsomt på hende. Villy gør heller ikke mere ud af sagen, han begynder at stille kasser og frugt op sådan som hun gerne vil have det)

VINKA: (holder om koppen) En ekstraordinær indsats, det er hvad der kræves. Jeg er nødt til at tænke langsigtet, og med henblik på fremtiden. Jeg har ikke andre end dig at støtte mig til. Hvor skal jeg vende mig hen i en forvildet verden, nu hvor Vitus ikke er her mere -

(hun kigger ned i koppen, hun sukker dybt. Drikker lidt kaffe. Villy gør et lille nummer ud af, at hun måske kunne vende sig til ham og det han kan. Men det bemærker hun ikke)

VINKA: Vitus stod mål til det hele. Og det var jo ikke kun edderkopper han kunne hamle op med. Han var dygtig - på mange - fronter. Han kunne klare det hele. - Jeg ved det godt - jeg taler som om han allerede var død, men det er han ikke. Han er bare taget ned for at lade sig slagte for et krigseventyr.

VILLY: Det er fredsbevarende. Han er med i en fredsbevarende styrke.

VINKA: (ser lidt på ham) Du går ikke fra mig, Villy, vel? - Nej, det siger jeg dig - du går ikke fra mig en gang til. Jeg har brug for dig. (pause) Du går ikke fra mig en gang til, vel? Mens jeg sidder tilbage med det hele? Du kan vel sige noget i det mindste?

(Villy siger ikke mere nu. Heller ikke selv om hun provokerer)

VINKA: Du kan ikke? Du kan ikke? - Du vil ikke! - Var jeg for grov? - (i et kæmpestort skift) Hvis du vil fred, må du være fredelig, så enkelt er det. Men freden, Villy, freden dør sgu i de kloge folks hoveder. Det var også det jeg sagde til Vitus: Freden er sværere at skaffe til veje end en hvilken som helst krig, hvor blodig den end er. - Du skal ikke tage af sted - sagde jeg til ham - du kan dø af det, og det vil jeg ikke have. Og slipper du levende fra det - så vil jeg ikke have det alligevel. En beskidt krig som den er ikke noget for min søn - og ikke for nogen sønner, det jeg ved af! Kommer hjem med knolden fyldt af rod og rastløshed, sover rærligt om natten, ser fjender i hver en krog, og er overbevist om at den ondskabens verden, de har mødt derude, den kan når som helst stikke hovedet frem hos os. Som en orm i et æble, Villy! Hvad er det for en søn at få hjem igen, synes du! Men ved du hvad han svarede, ved du det?

(Villy forsvinder ud. Vinka tager sig ikke af det, hun taler, mens hun selv, igen af gammel vane, stiller kasser på plads, men det blir til meget mindre end hun selv er tilfreds med)

VINKA: Jeg var fuldstændig som lammet. "Mor, du har ikke forstået det rigtigt," sagde han. (en gestus mod sig selv: Skulle hun ikke forstå det!) "Jeg skal ikke ned og slås, mor, vi er med i de internationale fredsbevarende styrker." (gentager ordet internationale uden at sætte lyd på). "Det er os der skal beskytte civilbefolkningen." Fredsbevarende styrker, min bare - der er sgu da ikke nogen fred at bevare dernede! Jeg siger dig - jeg var lammet. Og så skulle jeg ingenting forstå! Det gjorde jeg heller ikke. Jeg hørte slet ikke efter hvad han sagde. Jeg så bare alle mulige billeder for mit indre øje, da han sagde, at nu ville han af sted. Og det sagde jeg også til ham: Det indre øje, Vitus, det kan intet menneske lukke i eller slukke for! Det indre øje - det blir bare ved, og blir ved, med at sende. Alle de der billeder fra tv, jeg så ham ligesom lagt ind i de billeder, lige med det samme! Jeg gik i chok, tror jeg. Jeg fik ham til at gentage de ord han lige havde sagt, jeg hørte ikke efter. Jeg måtte have ham til at gentage dem næste dag. Selvfølgelig prøvede jeg at tale ham fra det, og selvfølgelig hørte jeg på ham. Men jeg forstod det ikke, jeg har stadig ikke fået en forklaring som jeg kan forstå. Jeg ville jo gerne have sendt ham lidt ordentlig af sted og sådan - med en madpakke, og et æble måske, men heller ikke det ville han have. Det var alt sammen i gode hænder, sagde han, hos militæret, det skulle jeg ikke spekulere på. Og jeg som ellers har givet ham en skikkelig og fornuftig opdragelse, ja, og lært ham at være selvstændig. Så går han hen og - - Villy? - Villy, du er da ikke gået din vej, vel? Villy? Villy! - Villy?

(Villy kommer kørende ind på et par skøjter, han bringer nogle skilte med og en meget stor tuschpen. Han har igen høretelefonerne for ørerne. Musikken derinde er ekstremt høj og får ham til at bevæge sig anderledes, næsten helt ungdommeligt)

VILLY: Den dag du var henne ved torveinspektøren for at få den bedste stadeplads, så satte han sig bagefter ned lidt. "Hun behandler mig som et barn," sagde han, "hvorfor behandler hun mig som et barn?" Han græd ikke. Men han rystede over det hele i flere -

VINKA: (meget forurettet) Det var ikke dig, jeg talte til! Jeg behøver ikke dine kommentarer! Du skal ikke tro du bare kan komme ind her og kommentere løs, når det slet ikke var dig, jeg talte til!

VILLY: (ser direkte på hende) Her er jo ingen andre.

VINKA: Du skal ikke køre rundt på skøjter!

VILLY: Når her ikke er andre, er det mig du taler til.

VINKA: (fornemt) Jeg talte til Vitus, vores søn. Det der er Vitus' skøjter!

VILLY: (danser til musikken) Vitus, vores søn, er her ikke lige for øjeblikket. Vitus, vores søn, er taget af sted for at være med i en fredsbevarende operation der har til formål at beskytte menneskers liv. Det var det eneste fornuftige at gøre for ham, det kom lige netop i rette øjeblik, og derfor gjorde han det, yeah, yeah, yeah.

(Villy slår med en enkelt håndbevægelse skiltene ud i vifteform og gør sig klar til at skrive på dem)

VINKA: Ikke i dag, Villy. Nej, ikke noget med "5 for en 10'er eller 8 for 20". Ikke i dag, Villy. I dag gør vi det på en anden måde, det har jeg jo fortalt dig, har jeg ikke!

VILLY: (holder sin dansetakt) Han er taget derned sammen med en hel masse andre, de skal begrænse overgrebene på civilbefolkningen. Det kan der være god brug for på det sted. De kan ikke løse konflikten for dem. Men der er måske et par hundrede tusinde mennesker dernede, som nu ikke blir dræbt. Vitus har ikke brug for sine skøjter, nænænæ.

(Villy lægger alligevel skiltene væk, som Vinka bad ham om, og koncentrerer sig om musikken, smådanser og vender øjnene op)

VINKA: (ryster på hovedet) Jeg tror overhovedet ikke du hører efter. Det er militæret der har lavet om på ham. - De har ændret ved hans karakter, Villy! Hvordan skal man ellers forstå det, kan du fortælle mig, hvordan han ellers kunne skrive under uden at spørge mig først, og så komme og fortælle mig det på stranden en måned før - som en bombe på stranden, Villy, midt om sommeren, i solen - fredsbevarende, min bare - - har du set, hvordan sådan en minesprængt fod ser ud! (hun ryster på hovedet) Han har altid været dygtig til at have næsen for langt fremme - - nu kan det være han får den skudt af og skal hjem og trøstes ved sin mors brede -

(Villy kører rundt om hende og nedstirrer hendes barm)

VINKA: (ser ned ad sig, indrømmer) Nåja, måske ikke helt så brede så.

(Villy giver sig, stadig i takt, og mens han kører vildt omkring, til at lege med ordene)

VILLY: Brede - frede - frede bevare - fredsbevare - fredsbevarende - bevarende - svarende - barende - bar - ende - bare - ende -

VINKA: (ind over hans remse) Men skal der trøstes, så vel altid bred nok.

(Villy når lykkeligt frem til en konklusion på sin ordleg og bremser op lige bag hende)

VILLY: (griner) Lad mig se din bare ende!

VINKA: (vifter ham af) Var der ikke noget med at vi skulle have de kasser op at stå på en anden måde? Var der ikke noget med, at vi havde aftalt hvordan det hele skulle stå, Villy?

(Villy går så i gang med kasserne igen. Men han har fået det der med den bare ind i hovedet, så han begynder fra nu af at række ud efter hende på en meget direkte måde, hver gang hun er inden for hans rækkevidde. Dette foregår under hele næste enetale fra Vinka, med stigende intensitet)

VINKA: Jeg anede jo ikke uråd, dengang han blev indkaldt! Herregud, drenge er jo altid blevet soldater, nogle af dem i hvert fald, dem der ikke er for blødsødne, det modner dem, det tager de ingen skade af - siger man til sig selv. (pause) Men Vitus gjorde. Tror jeg. (pause) Og fra dig? Hvad kom der fra dig? Aldrig en hjælpende hånd, aldrig et fast tag i nakken på den knægt. - Han har jo manglet en mand omkring sig! De små mænd mangler mænd omkring sig. Hvor var alle mændene henne, Villy! Hvorfor tumlede I ikke rundt med de små snothvalpe? Nu må han søge den side af sig hos sine - blodsbrødre. Jo, jeg ved hvad jeg snakker om, Villy. Men jeg anede ikke uråd. - Før han kom ind, var han modstander af at sende folk derned. Og pludselig var det blevet til at han helst ville af sted! (retorisk) Forklar mig det, for jeg forstår det ikke! - Hvorfor ombestemte han sig, Villy, hvad var der ved militæret han var blevet så ovenud begejstret for? Jeg var jo allerede begyndt at spekulere på, hvad han skulle lave efter militæret, han skulle jo gerne lære noget. Kok skulle han have været! Sauce Bearnaise, nye retter, broccolitærte à la Vitus, kogebøger, tv-køkkenet, løgsuppe med brødskiver, ost og et drys muskat! Og nu kommer han måske hjem i en ligpose og kan ikke blive noget som helst - (på vej ud i det patetiske) - ingenting - slut, finale, det store tæppe trækkes for - for aldrig mere at gå fra!

(Villy står stille, meget tæt på hende, hånden halvt fremme. Vinka slår til ham, men ikke til hans hånd. Hun slukker for musikken ved at hamre på hans walkman. Det gør ondt på hende)

VINKA: Og rend så ikke rundt med den walkman, den tilhører Vitus, og du skal ikke tro at alt, hvad der tilhører Vitus, er dit!

VILLY: (indrømmer) Så én gang da.

(hun ser på ham: Hvad mener han)

VILLY: Gik jeg i seng med dig.

VINKA: (ryster undrende på hovedet) Mennesker kan da også komme op at slås om de mest ligegyldige detaljer.

(han ser på hende: Hvad mener hun)

VINKA: Du gik ikke. Jeg gik. I seng med.

VILLY: Kan man sige det sådan her: Vi gik?

(hun vender sig fra ham og bøjer sig ned over sin kasse for at hente en ny kaffeforsyning frem. Villy kan ikke mere styre sin glød, han løfter op i hendes skørt og lægger en hånd ind under det. Mens hun taler, "fryser" hånden der)

VINKA: (ganske roligt) Var der ikke engang noget med, at kvinderne afstod fra at gå i seng med mændene, hvis de ikke afstod fra at gå i krig? Og var der ikke også tale om, at de fik den snittet af hvis de -

(men selv om hun siger det roligt, har hun sin æbleskærekniv i hånden. Villy fjerner hånden og lægger den for skridtet, hvorpå han trækker sig bagud. Vinka retter sig op, men blir stående med ryggen til, også fordi hun har svært ved at komme op)

VINKA: Ja, det er bare noget jeg har hørt. Jeg var der ikke selv.

VILLY: (pause) Det var mig der sagde, han skulle tage af sted.

(Vinka er stadig på vej op, og hun vender sig stadig ikke)

VINKA: Hvadbeha'r?

VILLY: Det var mig der sagde, han skulle tage af sted.

VINKA: (vender sig tungt knirkende) Vil du gentage det?

VILLY: (gentager det) Det var mig der sagde, han skulle tage af sted.

VINKA: (roligt og lavmælt) Mod dumhed kæmper selv mødrene forgæves.

(først her eksploderer Vinka. Hun griber ned i en kasse og får der fat i tre gode store tomater. Hun slynger den første efter ham. Han dukker sig. Tomaten smasker ind i væggen bag ham. Hun kaster den næste, nu direkte mod væggen. Og mens Villy skynder sig at kravle ud langs jorden, kyler hun den tredje tomat oven i de to andre. Det skulle hun aldrig have gjort. Hun lader sig falde ned på en kasse og giver sig til at græde hjælpeløst, de hidsige kast var alt for meget for gigten)

VINKA: (grædende) Dig! Du er jo bare sådan et skvat, der går hans mor til hånde og ikke kan noget selv! - Dig! - Hvem var det der samlede dig op igen, og tog dig ind under sine vingers skygge! - Du er jo ingenting! Hvordan kan man slå sig sammen med ingenting?

(Villy vender tilbage, og der er ikke mere med at han hverken kravler eller spiller op, han har taget skøjter og walkman af og går roligt hen til hende. Han holder om hendes skuldre og stryger ned over hendes arme. Hun lader det ske, kan genkende den ro, Vitus kunne udvise, når hun flippede ud over for ham)

VILLY: Jeg sagde, at det var på høje tid, han kom væk. Og i stedet for bare at stikke ud af landet eller til Australien, kunne han lige så godt tage hen og gøre lidt nytte for nogen.

VINKA: Tror du virkelig, han gør det? Nytte?

VILLY: Mere end ved at rende rundt bag sin mors skørter - og skolen var vist heller ikke rigtig noget for ham.

VINKA: (lader sig stryge) Hvis I så troede, I kunne stoppe den krig og lade freden vende tilbage. - Men at sende ham ned et sted, hvor han kan risikere både liv og lemmer for at dele gamle tæpper og dåseskinke ud -

VILLY: Fordi de lokale militsfolk og kommandanter er bedøvende ligeglade med deres egne befolkninger, behøver vi andre jo ikke at være det.

(hun prøver at bevæge armene, det kan dårligt lade sig gøre)

VILLY: Der er ikke andre end os til at bringe lidt hjælp frem, det er ikke noget vi kan regne med at deres egne gør for dem.

(han nulrer hendes overarme for at få dem i gang igen)

VILLY: (smiler) Jeg har oven i købet hørt, at man somme tider må være parat til at betale i dyre domme for at få lov til at bringe hjælp frem.

VINKA: (hjælper til med overarmene) Det er forrykt, Villy.

VILLY: Ja, gu er det forrykt.

VINKA: Det batter alt sammen som en skrædder i helvede. (smiler selv lidt) Alle de arme skræddere. Dem er der snart alt for mange af i helvede.

VILLY: (holder om hendes overarme) I mellemtiden, sagde jeg til Vitus, skulle jeg nok passe hans arbejde her og hjælpe dig igennem. Han var fuld af tvivl.

VINKA: Sådan kunne Vitus også finde på at holde om mig engang.

VILLY: Nu har du kun mig at holde dig til.

VINKA: (endnu mere fattet) Men hvad nu hvis han pludselig står over for en, der vil skyde ham? Vil han så lade ham gøre det, eller vil han skyde først?

VILLY: Den der skyder først? Den der trækker hurtigst og så videre?

VINKA: Jamen, hvis han nu slet ikke er hurtig nok - ansigt til ansigt, Villy! - hvis han nu alligevel bare er en lille dreng, der ikke kan få sig selv til at skyde den anden lige ind i ansigtet. - Så er han død. (pause) På livstid. (ser på ham) Du går ikke fra mig, Villy, vel? Du må helst ikke gå fra mig nu.

(det har han heller ikke tænkt sig. Vinka snøfter, tager sig til de ømme led. Finder hans hænder oppe på sine overarme)

VINKA: Synes du jeg er strid?

(Villy sætter sig om foran hende og ser hende ind i ansigtet, hun slipper ikke hans hænder)

VILLY: Nej. Jeg synes bare ikke du er god ved dig selv.

VINKA: (lille pause) Men er det da forkert af mig at være bange for at få ham hjem igen på den måde, syet ind i en pose - vil nogen kunne se mig ind i øjnene og sige: Vinka, du er gal på den, dine tanker og dine følelser drejer i ring om sig selv, de får dig til at se faren større end den i virkeligheden er. Du overdriver på din sædvanlige facon og blir urimelig i dine krav og højrøstet.

(hun er ved at få sin gamle styrke tilbage, og Villy hjælper til, alt hvad han kan)

VILLY: Ingen kan få det hele, så meget har jeg da hørt efter.

VINKA: Et enkelt forbud skulle man vel nok kunne få opfyldt.

VILLY: Hvad for et forbud skulle det så være?

VINKA: Hvad har vi ellers grundloven til!

VILLY: Hvad er det du vil have forbudt?

VINKA: Det skulle forbydes at træne så meget i krig - hvorfor træner de hele tiden i krig? Fordi der de sidste 1000 år næsten ikke har været nogen fred at snakke om? Skulle man så ikke tage og træne dem lidt i dét? Er det forkert, Villy, er det?

VILLY: (ryster på hovedet) Selvfølgelig er det ikke det.

(de ser hinanden ind i øjnene, er kommet hinanden meget nær)

VINKA: Jeg har det sgu skidt, Villy.

VILLY: Selvfølgelig har du det skidt.

VINKA: Jeg kan jo ikke bare gribe til min gamle kærre, som nu er næsten helt slidt op, og trække den derned og begynde at sælge ud til dem, i bundter, i kassevis.

VILLY: (smiler) I "5 for en 10'er eller 8 for 20"?

VINKA: Fred i bundter, hvad hjælper vel det? Hvad nytter mor Vinkas gamle tohjulede grønsagsbod med sit hullede lad og sin evige knirken? Jeg kan jo slet ikke trække den så langt.

(hun sidder lidt og lader smerterne sætte sig)

VINKA: Jeg kan ikke gøre en skid ved noget som helst. Ikke en skid.

VILLY: Du kan lade Vitus forstå at han handler rigtigt.

VINKA: Det kunne jeg selvfølgelig godt gøre.

VILLY: Hvad skulle han ellers stille op - lige så vred og hjælpeløs som alle os andre.

VINKA: Er han? Tror du?

VILLY: Et ungt menneske! Du kan faneme tro!

VINKA: (tager sig sammen) Jeg kan ikke sidde sådan, så kommer jeg aldrig op igen.

(hun rejser sig op og prøver at komme tilbage i omdrejninger)

VINKA: Man må ikke lade sig synke ned i fortvivlelsen. Så kommer man bare ikke op igen. Den der ikke tror på sig selv er fortabt.

VILLY: Vitus var faktisk begyndt at tro på sig selv.

VINKA: Ja, det kan jeg forstå på det hele.

VILLY: Det var kun dig han var lidt i tvivl om.

VINKA: Det behøver han ikke være. Heller ikke du, Villy.

VILLY: Jeg kunne vist heller ikke gøre mere end jeg har gjort.

VINKA: Men så kan vi to i hvert fald blive enige, Villy - ikke?

(Villy nikker: Det vil han godt være med til at prøve)

VINKA: Så synes jeg vi skal gøre som jeg har planlagt.

VILLY: Kan du mon holde til det, tror du?

VINKA: Kan Vitus holde til det, han er i gang med, så kan jeg også holde til det, jeg er i gang med!

(Villy nikker: Det er så også i orden for ham)

VINKA: Og du mener altså at de prøver at beskytte de mennesker?

VILLY: Det er det eneste, de skal.

VINKA: Men kan de det?

VILLY: De skal. Så længe de overhovedet kan gennemføre det. Eller indtil der blir for farligt at være. Så ryger de hjem igen.

VINKA: Men så er der jo slet ingen til at hjælpe.

VILLY: Næ.

VINKA: (sukker, forstår) Hvor mange menneskeliv går der mon på en fredsaftale, tror du? 100? 3? 5000? - Skriv nogle skilte, Villy! Skriv: KNALDUDSALG!

(Villy får igen fat i sit pap og tusch, og sætter sig ned for at skrive skilte)

VINKA: Hvis han så bare i det mindste kan sørge for at de holder sig fra kvinder og børn, og andre civile! Sæt så det på dagsordenen! Allerøverst på dagsordenen! Op på tavlen med det! Skriv det op, skriv det ned! KNALDUDSALG, Villy, KNALDUDSALG!

(hun forglemmer sig lidt og kaster sig ud i en ny opstart)

VINKA: Knald dem til med mad og medicin, til de ikke kan røre sig ud af flækken - bombardér dem med sække og kasser - dæng dem til med tæpper og tørmælk, så kan det være, de får andet at tænke på! Giv mig noget andet at tænke på! Hæld det ud over dem fra oven, hvis der er for farligt dernede! Opfyld ét eneste ønske af alle de mange! Smør og mel og ost og havregryn, og honning og ris og pasta og vingummi og skumbananer og chips og marmelade og paller fyldt med korn og majs! - Det løser ingenting, men hellere det! Og hvordan skal jeg ellers forstå - næ, ikke mere noget med "5 for en 10'er"! Et helt andet slag på tasken nu! Villy, generalprøve! Stå ved kasserne, menneske!

(Villy kommer så på benene og holder sig parat ved kasserne, mens han diskret sætter sine udsalgsskilte op rundt omkring)

VINKA: Æbler, pærer, blommer, jordbær, kirsebær, bananer, squash - nu vi har dem - auberginer, agurker, perleløg, ferskner, paradisæbler, paradisiske æbler, prægtige til at lave gelé af, søde meloner og vandede meloner, blomkål, hvidkål, rosenkål, grønkål, mums for ganen, majskolber i snorlige baner, appelsiner, grape, citroner, lemon, mango, papaya, passionsfrugter, fynsk forår og tropisk tandgodt!

(hun standser brat op og hyperventilerer kort)

VINKA: Vi gør det sådan her, Villy: Jeg står heroppe og smider varerne ned i poser, og ligegyldigt hvor meget der er i, og ligegyldigt hvad der er i, så er det en tier posen. Det kan folk ikke stå for, det er som på en auktion, de vil trænges om min bod, og de vil rive varerne væk mellem hænderne på os. - Og Villy, så langer du til så hurtigt du overhovedet kan, der må ikke være pauser, ingen ophold, det er en fortræffelig metode, jeg har set den anvendt i udlandet. Lad forretningen blomstre, Villy! - Nu kommer der snart folk på torvet, så holder vi os parat. Er du nu også helt parat? Vi får et par svedige timer, vi to, men så har vi også fået solgt hele lageret! Bare den rent fysiske udfoldelse er nok til at man glemmer alt, jeg siger dig, vi blir ved til det gør ondt, og man ikke kan tænke på noget som helst andet end hvor ondt det gør. - Det gør så ondt! - Er du parat?

(Villy nikker: han er parat og har helt forstået princippet)

VINKA: De andre får ikke solgt en bønne, mens vi er på banen, Villy.

(Vinka holder sig også parat, ser sig om, venter på kunderne. Villy giver sig til at jonglere i luften med tre halve, snittede æbler)

VINKA: Tror du nogen sinde han vender hjem igen?

VILLY: Jeg stak også af engang. Han kommer også tilbage igen. Hvorfor skulle jeg ellers have fundet sådan en pæn lejlighed til ham?

(det vidste Vinka ikke, at han havde. Men hun kan godt se, at han har ret. Hun nikker og siger sagte sit lille vers frem for sig)

VINKA:

Der er sange der skal synges,
der er danse der skal danses,
der er piger der skal kysses,
dugvåd græs der må betrædes.

(hun kommer til at ryste lidt i hele kroppen. Alting gør ondt på hende, men hun står støt)

VINKA: Jeg tør bare ikke tænde for fjernsynet i aften, Villy. Eller nogen aftener. Det tør jeg ikke.

(Villy stopper æblerne. Det tør han nok heller ikke)

SLUT